Traume­behandling: Årsags­behandling giver vedvarende effekt

Vidste du, at ubearbejdede voldsomme oplevelser, altså traumer, oftest er årsagen til en del psykiske reaktioner, hvor man mistrives, endda årtier efter? De psykiske reaktioner og symptomer kan for eksempel være angst, stress, depression, søvnbesvær, lavt selvværd og fobier.

Traumebehandling er det samme som årsagsbehandling, og årsagsbehandling er løsningen, hvis du ønsker vedvarende effekt.

Det er desværre ikke almindeligt kendt. Årsagsbehandling er ikke det samme som symptombehandling, og at snakke om årsagerne er ikke det samme som at bearbejde dem. Det giver en afgørende forskel, når du skal vælge psykolog, og når du gerne vil til bunds i dine psykiske udfordringer.

I dette blogindlæg får du svar på følgende:

• Hvad er et traume?
• Hvordan hænger psykiske symptomer sammen med traumer?
• Kan du selv have et traume, måske endda uden at vide det?
• Hvorfor får vi traumer?
• Hvordan kommer man af med et traume, og er det svært?
• Er traumer kroniske, eller kan vi overkomme dem helt?

Mange tror, at et traume kun kan komme af et trafikuheld eller et overfald. Men mindre kan også gøre det. Et traume kan dannes af en oplevelse, som du oplevede som voldsom, dengang den skete, for eksempel at blive skældt ud for første gang som barn.

Et traume kan også dannes af oplevelser, der hver for sig virker små, men som sker over en årrække og hober sig op. Det kan være at føle sig ignoreret af sine forældre, at mærke en afvisende eller aggressiv stemning mellem dem, at blive mobbet eller at vokse op med en deprimeret mor eller far. Mange år senere kan det vise sig som lavt selvværd, søvnløshed, angst eller depression.

Det ser jeg igen og igen i min praksis. Mange af mine klienter kommer, fordi de har angst eller ligger vågne klokken tre om natten. Først når vi går bagom symptomerne, dukker der en barndom op med oplevelser, de aldrig fik fordøjet.

Traumer er altså tit årsagen. Derfor skal du gerne have modtaget årsagsbehandling, før du kan få det helt godt igen.

Traumer kan behandles forholdsvis skånsomt under klinisk hypnose ved hjælp af kroppens egne reaktioner, vores indre psykiske symboler og neural omkodning. Psykologen skal bare vide, hvordan man gør. De fleste psykologer i Danmark, omkring 95 procent, arbejder ikke med traumebehandling.

Jeg behandler traumer dagligt i min klinik på H. C. Andersens Boulevard i København, i Dragør, og online i hele Danmark.

Hvad er et traume?

Et traume er en portion psykisk betændelse fra en eller flere voldsomme oplevelser, som endnu ikke har givet slip.

Grunden til, at jeg gerne vil forklare det, er, at viden om traumer gør mine klienter langt mere trygge ved deres nuværende symptomer, for eksempel angst. Det er endda sådan, at symptomerne kan bruges aktivt til at forløse traumet med enkle teknikker.

Vi har, ligesom dyrene i naturen, en krop og nogle instinkter. Men til forskel fra dyrene kan vi undertrykke vores reaktioner på voldsomme oplevelser. Når vi holder reaktionerne inde, får kroppen ikke lov at forløse, og så dannes der ofte et traume.

Dyr i naturen bliver ikke traumatiserede, selvom de er ved at blive ædt en gang imellem. Meget sigende!

Det afgørende er ikke, hvor voldsom oplevelsen ser ud udefra. Det afgørende er, om du selv oplevede den som voldsom, dengang den skete. Hvis du gjorde, og der ikke skete en forløsning bagefter, kan der dannes et traume.

Kan du have et traume uden at vide det?

Ja. Mine klienter kan ofte ikke selv få øje på deres traumer, fx fordi de ikke husker at have oplevet noget voldsomt.

Typisk ved de det ikke, fordi de oplevelser, der gav dem traumet, ikke ville blive tolket som voldsomme i dag. Eller fordi de simpelthen ikke tænker på episoderne længere.

Men mine klienters yngre udgaver synes noget helt andet, når jeg spørger dem under klinisk hypnose. Vi er lidt ligesom en babusjkadukke med flere udgaver af os selv indeni. Når nogle af de indre udgaver ikke har det godt, så mærker vi det stadig i dag.

Det er som at rumme mindre udgaver af os selv, der er kede af det eller bange osv. Vi får et bedre liv, hvis vores indre udgaver af os selv er glade og afslappede.

Hvorfor kommer symptomerne først mange år senere?

Fordi den psykiske betændelse går og gærer, indtil en ny oplevelse minder hjernen om den første.

Et godt billede er, at betændelsen fra de voldsomme oplevelser hæver op over tid. Hvis du derefter oplever noget, der ikke nødvendigvis er voldsomt, men som på en eller anden måde minder hjernen om den første oplevelse, så bliver hævelsen større. Og en hævelse giver psykiske smerter som angst eller depression.

Freud forklarede det med sit begreb retrospektivitet. Han beskrev, hvordan man efter én oplevelse først bliver ramt følelsesmæssigt og psykisk af en anden oplevelse senere i livet.

Jeg ser altså ofte to oplevelser involveret, når nogen får symptomer fra et traume. Oplevelse 1 var voldsom, dengang den skete, men udløste ikke nødvendigvis symptomerne. Oplevelse 2 behøver slet ikke at være voldsom, men det er den, der udløser symptomerne fra oplevelse 1.

Lad mig give et eksempel. Oplevelse 1: En dreng falder voldsomt ned ad en bakke på sin cykel, fordi noget sætter sig fast i hjulet. Han får et chok, for han så det ikke komme.

Oplevelse 2 sker mange år senere, hvor han som voksen kører hurtigt ned ad en bakke og passerer en mand med en høj hat. Angsten starter dér, og han tænker, at den kom ud af det blå. Manden virkede jo smilende og glad.

Men for hjernen er det måske kombinationen af fartfornemmelsen i kroppen og noget uventet og spøjst ved hatten, der minder om oplevelse 1. Det er dét, der udløser symptomerne. Bagefter kan angsten sætte sig i trafikken generelt, både når bilerne suser forbi, og når han selv mærker fart på cyklen.

Vi ved ikke altid, hvad hjernen opfanger i oplevelse 2. Vi ved heller ikke altid, hvad der skete i oplevelse 1. Og det er faktisk ikke nødvendigt at vide, for du kan sagtens forløse traumet alligevel gennem kroppens egne mekanismer.

Flere af mine klienter husker hverken oplevelse 1 eller 2, og kommer måske aldrig til det. Men kroppen husker. Den reagerer med rysten eller hjertebanken, og netop de fysiske reaktioner kan bruges til at forløse den indkapslede psykiske betændelse.

Hvorfor er det ikke nok at tale om sine traumer?

Fordi snak alene sjældent forløser den psykiske betændelse, og fordi gentagne genfortællinger uden forløsning kan virke re-traumatiserende.

Måske har du talt en del om dine voldsomme oplevelser og tror derfor, at de er bearbejdet nok. Det hører jeg tit i min praksis, for det er den gængse forståelse, at traumer skal tales ud, og i lang tid. Nogle kan godt forløse på den måde. Men for mange af mine klienter er det slet ikke nok til at blive frie.

Det svarer til at tale med lægen om nogle betændte buler på benet. Bagefter ved du, hvad de er, hvor store de er, og hvor mange der er. Det kan gøre det lidt mere trygt.

Men snakken fjerner ikke bulerne. Betændelsen skal ud, det skal desinficeres og pakkes ind, før bulerne forsvinder helt.

Sådan er det ofte også med traumer. Det behøver ikke at være voldsomt at prikke hul på en bule, så betændelsen stille og roligt kan sive ud.

Jeg kombinerer flere metoder, så klienten kan fordøje sine følelser på en nænsom måde. Ud over klinisk hypnose bruger jeg blandt andet EMI, en avanceret videreudvikling af EMDR, hvor jeg er én af de meget få psykologer i Skandinavien, der er uddannet på højeste niveau.

Det, der føles ubehageligt, når man nærmer sig oplevelserne eller kroppens reaktioner, varer kun et meget kort øjeblik.

Og bemærk: Man kan sagtens bruge klinisk hypnose som ren symptombehandling. Det er ikke det samme som at bruge metoden til årsagsbehandling.

Ikke alle voldsomme oplevelser efterlader i øvrigt et traume. Når det, der skal til for forløsningen, sker automatisk efter oplevelsen, frigives betændelsen uden at sætte sig fast. Præcis som hos dyr, der ryster, hyperventilerer osv. efter en faresituation.

Hvorfor får vi traumer?

Vi får traumer, fordi en naturlig proces i os er gået skævt og ikke har fået lov at blive færdig.

Vi er bygget til at kæmpe, flygte eller fastfryse. Når man hverken kan kæmpe eller flygte, er der kun fastfrysning tilbage. Det er typisk dét, der er sket, når vi får et traume.

Fastfrysning kaldes også at lægge sig ned, lege død eller fryse til is. Det er lidt misvisende, for det er en helt ufrivillig ubevægelighedsreaktion, som hjernen vælger for os, hvis den vurderer, at det er det mest hensigtsmæssige. Det sker helt automatisk.

Det er præcis dét, jeg arbejder med, når jeg bruger Somatic Experiencing, oftest i forbindelse med klinisk hypnosebehandling. Kroppen har en ufærdig reaktion liggende, og den kan gøres færdig, også mange år efter.

Overlevelsesmæssigt har fastfrysning to funktioner. På den ene side mærker man ikke så meget, hvis man er ved at blive ædt af et rovdyr. Man er der ikke rigtigt, eller man besvimer. På den anden side kan rovdyret blive uopmærksomt et øjeblik, fordi det tror, byttet er dødt, og så er der en chance for at flygte.

Hvis du har set naturprogrammer, hvor en gazelle bliver væltet af et rovdyr, i slowmotion, så kigger gazellen væk med et fjernt blik og bliver livløs i kroppen, allerede mens den falder. Altså inden det dræbende bid kommer.

Mange mennesker kender det fra voldsomme fald, hvor tiden går i slowmotion. Det er, som om man ikke rigtig er der, og når man rammer jorden, opleves slaget overraskende let i forhold til forventningen om smerte. Man laver en splitning, så man ikke er der så meget.

Det er rart, at vi kan flytte os lidt væk fra sådan en situation. Det er bare meningen, at vi skal komme tilbage i kroppen igen, når faren er ovre, så den psykiske betændelse giver slip ved at ryste, hyperventilere eller græde.

Hvad gør dyrene anderledes end os?

De følger kroppens reaktioner i stedet for at stoppe dem.

Efter at have reddet sig selv finder dyret et sikkert sted og ryster oplevelsen af sig, hyperventilerer og giver den kropslige reaktion fuld opmærksomhed.

Forestil dig en kanin efter et angreb. Den bliver ikke bange, fordi kroppen bliver ved med at ryste. Den synes ikke, det er pinligt over for de andre kaniner. Den begynder ikke at spise en gulerod for at dulme reaktionen. Den skåner ikke andre for sin kropslige reaktion.

Den kæmper ikke for at få kroppen til at stoppe. Den ryster og hyperventilerer, indtil kroppen er færdig med forløsningen, helt af sig selv.

Vi mennesker gør alt for ikke at ryste, hyperventilere eller græde offentligt. Vi synes, det er pinligt, når hænderne ryster, og skjuler det derfor. Og det er der ikke noget at sige til. Helt fra barnsben har vi hørt: Lad nu være med at græde, hold op med at pive, du er alt for stor til det der, tag dig sammen, skab dig nu ikke, op på hesten igen.

Vi lærer altså at holde de svære følelser inde. Vi lærer, at andre ikke kan holde ud at se den slags, og at vi skal dosere, hvor meget vi udsætter dem for. Den hæmmende adfærd fremmer dannelsen af traumer, fordi de masker, vi tager på, i sig selv er en fastfrysning og en fastholdelse af den psykiske betændelse.

Er traumer kroniske?

Nej. Traumer behøver ikke at være kroniske, når man gør noget ved årsagerne til dem.

Mange af mine klienter spørger, om det ikke er meget svært at komme af med et traume. Der er en generel opfattelse i samfundet af, at det er det. Men det behøver det ikke at være. Med den rette traumeforløsende hjælp kan traumer behandles skånsomt.

Jeg har under klinisk hypnose behandlet traumer, der lå helt tilbage til amningen eller selve fødslen. Jeg har behandlet et traume, der lå 70 år tilbage, hvorefter angsten var helt væk. Klienten havde ellers mærket angsten hele livet, så snart hun åbnede øjnene om morgenen.

Klinisk hypnose gør det langt nemmere at få adgang til meget gamle minder. Og det er ikke engang nødvendigt at huske dem, før de kan behandles under trance.

Lidt ligesom du ikke behøver at vide, hvorfor du fik en bule på kroppen, før en fysioterapeut kan behandle den. At behandle bulen direkte med hænderne eller med laser er også årsagsbehandling af bulen. Og hvis du ikke gentager de slag eller bevægelser, der gav dig bulen, behøver den ikke at komme igen.

Sådan er det også med dine psykiske buler. De bliver behandlet vedvarende, medmindre du igen oplever noget voldsomt, der laver ny psykisk betændelse, der ikke bliver forløst. Traumer kan altså behandles, uanset hvor længe siden det er, og uanset om du husker oplevelserne eller ej.

Sådan kan du forløse traumer på egen hånd

Giv symptomerne rolig opmærksomhed, indtil de stopper af sig selv. Det er i sig selv traumeforløsende.

Når du mærker dine symptomer i hverdagen, så mind dig selv om, at symptomerne ikke er problemet, men løsningen på problemet. Kroppen prøver på forskellige måder at give slip på den psykiske betændelse, der ikke blev forløst dengang.

Det kan være svært at forstå. Og det kan være svært at give sig selv lov til at møde angstsymptomerne med ro, fordi vi bliver bange for symptomerne, når vi ikke ved, hvad de er, eller kender deres vigtige funktion. Men det hjælper.

1. Giv reaktionen din fulde opmærksomhed

Får du en sitren i benene, så giv den sitren din fulde opmærksomhed, indtil kroppen er færdig med at sitre, eller hvad kroppen nu end gør.

2. Mærk efter, hvad du har lyst til

Måske vil du lave bestemte bevægelser, hyperventilere eller græde. Måske får du lyst til at løbe, hoppe, stramme musklerne, råbe højt eller køre skuldrene rundt. Bare følg din krop, hvis du kan tillade dig det.

3. Afbryd, når det bliver for intenst

Kroppen kender vejen. Symptomerne kommer igen, hvis der er mere betændelse tilbage, og så følger du bare reaktionerne med opmærksomhed, tryghed og tålmodighed igen.

4. Gentag med tålmodighed

Jo flere gange du gør det, jo mere trygt bliver det, og jo længere kan du blive i det. Sådan kommer du til bunds.

5. Bed om støtte, hvis du har brug for det

Bed nogen om at være der, holde dig i hånden eller bare være i nærheden. Vi er sociale pattedyr, og det plejer at give en fin tryghed at blive ledsaget i svære situationer.

Når traumet er forløst og arkiveret korrekt i hjernen, altså flyttet fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen, bliver det svært for dig at føle de gamle følelser igen. Du vil huske, som en tanke, hvad du følte dengang, uden rigtig at blive følelsesmæssigt påvirket. På den måde er du både kommet af med traumet og de tilhørende symptomer, som du fik pga. traumet.

Kort opsummeret

• Hvad er et traume, og hvordan får vi dem? Voldsomme oplevelser kan, gennem fastfrysning, efterlade psykisk betændelse, som bliver siddende og hæver over tid.
• Hvorfor får vi traumer? Fordi en naturlig helbredelsesproces ikke har fået lov at blive færdig, for eksempel ved at ryste og hyperventilere.
• Er traumer kroniske? Nej, ikke med den rette traumebehandling, som flytter oplevelsen fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen.
• Kan du selv have ubearbejdede traumer? Højst sandsynligt, hvis du har psykiske udfordringer, som fx angst, depression, søvnbesvær osv. De fleste får angst eller andre psykiske udfordringer på grund af ubearbejdede traumer.
• Kan traumeforløsning hjælpe dig med at overkomme fx angst? Ja. Når du får traumeforløst og arkiverer oplevelserne korrekt i hjernen, bliver du fri for de psykiske symptomer, fx angstsymptomer.
• Er det en naturlig proces? Ja, det sker faktisk helt af sig selv, når man tillader processen at gå sin gang.
• Kan man stadig have traumer, selvom man har arbejdet med dem i klassisk samtaleterapi? Ja. For nogle er det ikke nok at tale om oplevelserne, og enkelte får det værre.

Her til slut vil jeg bare sige, at jeg håber, det nu giver mere mening for dig at arbejde med årsagerne til dine psykiske udfordringer, altså traumerne, og at du er blevet mere tryg ved traumeforløsning.

Hav en dejlig dag.

Ofte stillede spørgsmål om traumer og traumebehandling

Hvad er forskellen på årsagsbehandling og symptombehandling?

Symptombehandling dæmper reaktionen, for eksempel angsten. Årsagsbehandling forløser den psykiske betændelse fra de voldsomme oplevelser, der skabte reaktionen. Kun årsagsbehandling giver vedvarende effekt.

Kan man have et traume uden at huske oplevelsen?

Ja. Kroppen husker, selvom bevidstheden ikke gør. Derfor kan traumet forløses gennem kroppens reaktioner, som rysten og hjertebanken, uden at du behøver at genkalde dig oplevelsen.

Kan klinisk hypnose bruges til traumebehandling?

Ja. Klinisk hypnose gør det langt nemmere at få adgang til meget gamle minder, og traumet kan behandles, selvom du ikke husker oplevelsen.

Er traumebehandling ubehageligt?

Nej, ikke nødvendigvis. Du er ved bevidsthed hele vejen og kan altid afbryde. Det ubehag, der kan opstå, når man nærmer sig en voldsom oplevelse, varer typisk kun et meget kort øjeblik.

Hvor lang tid tager et traumebehandlingsforløb?

Det varierer, bl.a. fordi det afhænger af antallet af traumer, og af hvor lang tid det traumatiske stod på. Typisk tager det ca. 12-25 sessioner, men det kan variere meget begge veje, da det er hjernen, der bestemmer tempoet.

Kan det være for sent at behandle et gammelt traume?

Nej, slet ikke. Jeg har behandlet traumer, der lå 70 år tilbage, så de blev forløst, og så angsten forsvandt helt.

Kan jeg nøjes med at arbejde med det selv?

Nogle kommer langt med at give kroppens reaktioner rolig opmærksomhed. Men hvis symptomerne bliver ved, eller hvis det føles for overvældende alene, er det en god idé at få hjælp af en psykolog, der arbejder med traumeforløsning.